mooring
moor·ingsb.tryg fortøjning
Rul ned

Barnet kan ringe hjem. Smartphonen kan vente.

Kan du huske telefonen, der hang i entréen? Den du ringte hjem til fra køkkenet hos en ven, og som hverken havde app-butik, feed eller kamera. Mooring giver barnet den samme mulighed på et brugt Galaxy Watch eller en Android-telefon: ringe og skrive til dem, du har godkendt, og ellers kun de apps, du selv lukker ind. Du kan se, hvor barnet er. Intet nyt ur at købe og ingen reklamer.

De første familier tester Mooring nu. Vil du være med til at forme den? Skriv din e-mail.

Uret ringerBøjen vugger hurtigere, og lampen lyser, indtil nogen svarer.
Startskærmen på telefonenEt analogt ur og de tre, barnet kan ringe til. Tryk på en person for at ringe.

Hvorfor Mooring?

Telefonen i entréen findes ikke længere

Før kunne barnet ringe hjem fra en telefon, der bare var en telefon. I dag er tilbuddet en smartphone med alt det andet på. Mooring giver den mulighed tilbage: en enhed, hvor det at ringe hjem er det vigtigste, den gør, og hvor der ikke kommer andet ind, end det du selv har lukket ind.

Børneure låser dig fast

De fleste børneure kræver et særligt ur, et særligt abonnement og en særlig app fra samme leverandør, og når barnet vokser ud af uret, venter det næste køb. Mooring bruger udstyr og abonnement, du måske allerede har.

Smartphonen kan vente

Det er lettere at udskyde smartphonen, når barnet alligevel kan få fat i dig. Almindelig forældrekontrol lader barnet browse frit i app-butikken med spil og reklamevideoer. I Mooring er app-butikken skjult, indtil du åbner den, og apps kommer ind én ad gangen, fordi du har valgt dem.

Sådan er det tænkt

  1. 1

    Tag en brugt enhed i brug

    Et Samsung Galaxy Watch 4 eller nyere med LTE, eller en Android-telefon.

  2. 2

    Brug dit eget abonnement

    Mange mobilabonnementer har et gratis data-SIM eller ekstra SIM-kort. Det er nok, for opkald går over internettet.

  3. 3

    Styr det hele fra forældreappen

    Vælg apps, godkend kontakter og se, hvor barnet er.